Min passion er at skabe visuelle fortællinger

Jeg elsker at fange de små, ægte øjeblikke – dér, hvor glæden, blikket og forbindelsen opstår.

Den kreative proces med et kamera i hånden giver mig stor glæde og har været en vigtig og meningsgivende del af mit liv i mange år.

Med “Fotomino” som min primære vej i livet har jeg skabt noget, andre også kan få glæde af.

Min baggrund som pædagog og flere år som leder har lært mig at være opmærksom og nærværende – at se det usagte, fornemme stemninger og skabe tryghed. Det tager jeg med mig i mødet med mennesker foran kameraet. 

Det er her, den gode visuelle fortælling tager sin begyndelse.

Fotomino er fotografi i øjenhøjde, med blik for det ægte og det nærværende – alt det, som livet består af.

Kundernes oplevelser

“Vi havde engageret Kate/ Fotomino til at tage billeder af vores fire børnebørn. Fotograferingen foregik en skøn forårsdag i Lunden i Horsens. Børnene var helt trygge ved Kates anvisninger, både små og store. ( et til ti år) Kate arbejdede kreativt med sine ideer, og alle spillede med. Vi fik de skønneste billeder, som vi ofte glæder os over. Billeder fyldt med liv og naturlighed, som viser børnene, som vi kender dem. Deres forældre elsker også billederne . Børnene gav udtryk for, at det havde været sjovt og hyggeligt, og de er stolte af billederne“
– Vibeke Johansen

“Billederne er så fine – helt vidunderlige farver. Tak! Vi er super tilfredse – ingen tvivl om det!”
– Ann Hansen

Jeg hyrede Kate til at tage brandingbilleder af mig til min nye hjemmeside. Jeg kan slet ikke lide at stå foran kameraet, men Kate formår at skabe en afslappet atmosfære og godt humør, jeg blev hurtigt tryg. Udover teknisk knowhow kommer hun med mange gode idéer og inspiration. Resultatet er et bredt udvalg af forskellige billeder i topkvalitet. Og er hun utrolig rar og nem at snakke med.”
Hannah